01 December 2010

Kulde, sushi-delivery + wannabe-krea

Det var egentlig meningen, at vi skulle være kreative og sidde og klippe, klistre og måske endda sy. Marlene, AnCa og jeg. Men vi endte med at spise danskerslik fra Marlenes adventskalender, sladre og bestille sushi, så vi ikke selv behøvede ud i kulden. (Der er lige nu -8 grader udenfor) Mens vi sad og grinede, faldt der et pudderlag sne, så cyklen lige nu er i fare for at blive efterladt til fordel for sporvognen i morgen...

Klokken er 22.36, og jeg er gået i gang med at researche til en opgave, jeg skal lave i morgen - jeg skal skrive en artikel om en udstilling på Neues Museum (Berlins arkæologiske museum), hvor man udstiller kunstværker, der blev anset for upassende under Hitler-tiden, og som dukkede op for nylig, da man gravede ud til en ny u-bahn station. Spændende historie, måske også spændende værker. Det får vi at se.

Stadig ingen billeder, gud det er kedeligt, men jeg skulle gerne få Ninas låne-kamera i morgen, så jeg atter kan være lidt visuel.

No comments: