Beelitz

Uden for Berlin, gemt i en uendelig fyrretræsskov, ligger et enormt hospitalskompleks. Det består af flere kæmpestore bygninger, som blev bygget i 1898 som et sanatorium. Under 1. verdenskrig blev det brugt som militærhospital, hvor Hitler f.eks. blev behandlet for et skudsår, han fik under slaget ved Somme. Siden blev det brugt som sovjetisk militærhospital under DDR, og i mange år har det stået tomt. Nu fungerer det som et urban exploring mekka, hvor unge fra hele verden kommer for at udforske og mærke historiens uhyggelige sus. Overalt har de efterladt gamle ølflasker, kvitteringer, udklædningstøj, og der var graffiti på de gamle smukke vægge. De enorme bygninger med lange, komplekse gange og store hvælvinger har ældet på en meget smuk måde, omend uhyggen sniger sig om krogen ligesom den afsindige kulde. For hvad skete der egentlig under 2. verdenskrig? Passer historierne om, at det var her, de handikappede blev sendt hen for at blive 'kurerede', men aldrig vendte tilbage? Jeg ved det ikke... Kan kun sige, at den livlige fantasi blev pirret, når en lille lyd brød stilheden og fik det til at lyde, som om nogle børnehænder bankede på noget for at komme ud et sted ovenpå... Jeg besøgte Beelitz Heilstätten, som stedet hedder, i går sammen med fotograferne Sigrid og Nina. Vi kravlede ind af et lille bitte vindue, gik rundt i murbrokker og fotograferede og forsøgte ikke at blive væk fra hinanden. Da vi kom hjem, læste vi, at flere mennesker er døde i de forfaldne huse. Blandt andet en pige, som blev sexmyrdet efter et sadomadokistisk døgn i husene og en dreng, som faldt ud af et vindue, da han ligesom os var kravlet ind i huset for at fotografere. Vi kom dog sikkert hjem og kiggede ivrigt billederne igennem for at se, om der var sneget sig et spøgelse ind. Kan du se et?

Den kæmpe statue ude foran hovedbygningen er et klart levn fra Sovjettiden og virker nærmest, som om han vil sørge for at skræmme folk væk fra at gå ind og udforske.

Vi kravlede ind af den åbne firkant nede til venstre for brættet længst ude i højre side.

Den gamle gymnastikhal, hvor sovjetterne løb rundt. De har efterladt russiske tegninger på væggene.

Hvad mon den briks er blevet brugt til...

Hovedindgangen er det smukkeste sted, synes jeg. Den kæmpemæssige trappe, der svinger sig op under et enormt vinduesparti med udskæringer og den karakteristiske ynde fra århundredeskiftet fremstår både uhyggeligt spøgelsesagtigt og stolt.

Gangene er uendelige med små værelser på hver side.

Det gamle køkken fandt vi i en anden bygning, som var ved at falde rigtigt sammen. Det dryppede heftigt ned fra loftet i flere rum, men selve køkkenrummet stod stadig.