Funkhaus

I dag cyklede jeg over på den anden side af Spree, langt ned ad Köpenicker Chaussee (hvor jeg ikke mødte en eneste anden cyklist hverken på vej derhen eller tilbage), for at ende ved en kæmpestor mørkebrun fabriksbygning med smukke, hvidmalede vinduer: Det gamle DDR radiohus. Bygget i starten af 1950erne blev det arkitekten, Franz Ehrlichs mesterværk, og det var da også vidunderligt at gå rundt blandt udførlige træpaneler og se den kæmpe koncertsal, hvor DDR solgte dele af koncerthusets orgel for at få udenlandsk valuta (!). Jeg skal skrive om stedet til kunstsiderne i juli/augustnummeret, så jeg kiggede ind i kunstnerateliers og kæmpe sale, der skal bruges til en udstilling i juli. Oh, hvilken fryd at få lov til at blive sendt sådan et sted hen.

 I dag bruges dele af huset også til filmsets. F.eks. blev "Das Leben Der Anderes" og "Baader-Meinhof Komplekset" delvist optaget her - måske på dette hjørne?

 ...for sådan så resten af rummet ud.

 Den 'lille' optagesal. Det er direktøren for det hele, der sidder i de originale sofaer under mikserrummet.

 Det store studie, hvor også orgelet (eller hvad der er tilbage) hænger majestætisk over det hele. Rummet bliver, udover at optage musik, også brugt til modeshows og fotoskydninger.

 De prøvede at ombetrække de gamle, originale fløjlssæder, som er slidte efter alle de DDR-numser, der har hørt musik der, men der var ikke rigtig noget, der virkede, og derfor beholder de dem så længe, det er muligt.

 Disse gamle ure hænger i receptionen som et ostalgisk (når man er nostalgisk omkring DDR) symbol på den tid, der er gået.

 Ud gennem træerne kunne man lige ane Spreeparks vidunderlige pariserhjul.

 Sneg mig også ind i en mærkelig hal, som jeg ikke aner, hvad bliver brugt til. Men er vild med det afskallede loft, skriften på væggen og naturligvis de smukke vinduer.

Il faut travailler.

Skal arbejde, men i stedet overspringshandler (hader det ord!) jeg helt vildt. Tjekker blogs. Chatter på Face. Laver mad. Går tur i tordenvejret. Nu tager jeg mig sammen - og sender jer en lille sang i mangel af bedre indlæg. Why? er et band, alle burde kende. De blander indie og hip hop med syndige tekster, og selvom jeg aldrig har været til hip hop, elsker jeg alt, hvad de laver. Lyt selv:

Best of Berlin #1: Sommerstart

På denne søndag, hvor luften er fugtig, og jeg kæmper mig igennem chokoladefyldt care-package fra far og G, bliver jeg pludselig sørgmodig. 49 dage (!!!) er tilbage, til adressen vender tilbage til København, og nostalgisk, som jeg er, skaber det selvfølgelig en kæmpe knude i maven. Bliver næsten helt dårlig af at kigge mit billedarkiv igennem fra sommeren, for hvor har det været sjovt. Så fra nu af kommer der en del nostalgiske/sentimentale tilbageskuende indlæg. Her det første:

 Berlin er 36 grader varm, da jeg d. 19. juli lander i min nye by. Melissa kommer om aftenen, og de næste par dage cykler vi rundt og lærer Berlin at kende. Her er vi på Karl-Marx-Allee.

 Ved springvandet i Volkspark Friedrichshain møder vi dette særprægede par og spiller et par runder rommy med dem på kanten af springvandet.

 Disse skønne herrer går vi forbi en eftermiddag på Alte Schönhauser Str.

Vi er til festival på Bar25 og gynger ud over Spree.

 AnCa og jeg betages af Olafur Eliassons surrealistiske udstilling på Martin Gropius Bau i august.

 En af mange fester i den gamle lejlighed i Prenzlauer Berg.

AnCa og jeg forelsker os i Weinerei; €2 for et glas vin, som du kan fylde op uendeligt, hvorefter du betaler det, du syntes, det var værd, når du forlader stedet = genialt.

 En aften hiver Max os med ned på en gothklub, hvor ølhanerne har skelethoveder...

 Og så er den famøse currywurst aften, hvor Jonas får pløjet sig igennem en stærkhedsfaktor 6 (den stærkeste - en mand græd, da han prøvede nummer 2...), hvorefter han farer rundt på Rosenthaler Platz i håb om at slukke ildebranden i munden.

Min roommate vasker stikdåser i opvaskemaskinen.

Pirates-bilen på gaden ude foran min bygning.

 Festlig aften på Kiki Blofeld. Så fandt man ud af, at man kunne skære sådan et ansigtsudtryk.

Efter en pølse- og ølfestival på Karl-Marx-Allee crasher AnCa og Louis og jeg tilfældigvis en privat fest på Torstraße. Her er badeværelset.

 Den sidste aften i august går jeg aftentur i Prenneren og nyder sommerhimlen.

I Kina

Onsdag kørte jeg ind i den gamle østblok med Sigrid. Vi var nemlig udsendt i magasintjeneste og skulle besøge Erholungspark Marzahn, hvor en park har samlet forskellige orientalske haver. Den smukkeste var den kinesiske, hvor en lille sø lå helt fredeligt og spejlede den grå himmel og det fineste kinesiske tehus. Her drak vi rigtig kinesisk the og spiste dumplings, inden vi forvildede os ind i parkens store labyrint, som faktisk var lidt tricky. Vi kunne ikke finde ind til midten. Det kunne til gengæld ca. 30 børn... Haven var fin, men overrendt af skoleklasser, så vi gik lidt rundt for os selv og undrede os over nogle af havernes temaer.

 Fotografen in action.

 Sigrid fik ægte jasminthe, hvor en lille blomsterknold folder sig yndefuldt ud, når kogende vand hældes over.

 En anden have var den 'kristne have'. Her var blevet lavet en installation af passager fra Biblen. Men da vi tilfældigvis fotograferede op i himlen, fik vi øje på, at de midt i alle guds ord havde lagt teksten ind til Scorpions 1980er hit 'Wind of Change' (!?)

 En del af haven var også mere mellemøstlig. Her et lille hus med de vildeste udskæringer i cedertræ. Det duftede himmelsk!

Det begyndte selvfølgelig at blive godt vejr, da vi forlod parken...

Besøg

Far, G og AE kom torsdag formiddag, da solen stod højest på himlen. Efter brunch ved kanalen cyklede vi til Zoologischer Garten, hvor jeg aldrig har været før, og gik rundt blandt turisterne og kiggede på varme dyr. Fredag blev jeg hentet fra arbejde, og så fik jeg for anden gang set min by fra 300 meters højde, da vi tog en tur i Fjernsynstårnet efterfulgt af saftige steaks i vest, inden vi kørte langs Spree hjem blandt festfolkene. Her til morgen nåede vi lige morgenmad på Ringo (selvfølgelig), inden de pakkede bilen og kørte tilbage til Danmark. Berlin sveder i dag, og jeg skal på fabrikken senere til noget kunstinstallation. Inden da skal jeg vist bare have døren åben ud til gaden og nyde, at det er lørdag.

 Giraffen er mit yndlingsdyr...

 Efter sushi blev lillebror slæbt med på Weinerei. Skeptisk?

 Turistbillede med nye solbriller.

 Prenzlauer Berg. Man kan næsten ane min gamle lejlighed i øverste højre hjørne.

Karl-Marx-Allee.

Berlin Soundtrack #2 Beach House

Jeg hørte Beach House's album 'Teen Dream' første gang i februar 2010, da jeg var på besøg i København og gik gennem snemasserne på Vesterbro. Købte deres to første albums i slutningen af november og begyndte at høre dem d. 1. december i Berlin. Den dag, det begyndte at sne. Hele vinteren krøb jeg ind i deres varme lyde og Victoria Legrand's fantastiske stemme, og på et tidspunkt begyndte det at sne, hver gang jeg satte et af deres numre på. Beach House blev derfor, navnet til trods, symbol på sne, kulde og vintermelankoli. Gik rundt i Berlins gader med bandet i ørerne, tog sporvognen på arbejde og kæmpede mig igennem sneen (som heldigvis kun lå på Berlins brosten i halvanden måneds tid) i deres selskab. Jeg har virkelig fået et nært forhold til Beach House, og de må være soundtracket til min vinter her.

Billedet er taget den første snedag i Berlin. Jeg gik ned til Neues Museum for at anmelde en udstilling, havde varme gummistøvler på, og byen var helt hvid og stille. I mine ører var kun Beach House, og det var magisk.

Min 23-års fødselsdag var så festlig, at jeg mistede stemmen. Hele dagen efter blev tilbragt i min røde sofa med dyne og computer i skødet. Og Beach House.

Min alleryndlings Beach House sang hører jeg stadig tit, og i skrivende stund har den været hørt 189 gange på iTunes. Har haft flere lykkelige øjeblikke på en cykel i et koldt vinterlandskab, hvor dens smukke indledning og en blå himmel over verdens bedste by er ren perfektion. Læg mærke til intensiteten, når hun synger "Been a fool for weeks" i andet vers....!