På denne søndag, hvor luften er fugtig, og jeg kæmper mig igennem chokoladefyldt care-package fra far og G, bliver jeg pludselig sørgmodig. 49 dage (!!!) er tilbage, til adressen vender tilbage til København, og nostalgisk, som jeg er, skaber det selvfølgelig en kæmpe knude i maven. Bliver næsten helt dårlig af at kigge mit billedarkiv igennem fra sommeren, for hvor har det været sjovt. Så fra nu af kommer der en del nostalgiske/sentimentale tilbageskuende indlæg. Her det første:
Berlin er 36 grader varm, da jeg d. 19. juli lander i min nye by. Melissa kommer om aftenen, og de næste par dage cykler vi rundt og lærer Berlin at kende. Her er vi på Karl-Marx-Allee.
Ved springvandet i Volkspark Friedrichshain møder vi dette særprægede par og spiller et par runder rommy med dem på kanten af springvandet.
Disse skønne herrer går vi forbi en eftermiddag på Alte Schönhauser Str.
Vi er til festival på Bar25 og gynger ud over Spree.
AnCa og jeg betages af Olafur Eliassons surrealistiske udstilling på Martin Gropius Bau i august.
En af mange fester i den gamle lejlighed i Prenzlauer Berg.
AnCa og jeg forelsker os i Weinerei; €2 for et glas vin, som du kan fylde op uendeligt, hvorefter du betaler det, du syntes, det var værd, når du forlader stedet = genialt.
En aften hiver Max os med ned på en gothklub, hvor ølhanerne har skelethoveder...
Og så er den famøse currywurst aften, hvor Jonas får pløjet sig igennem en stærkhedsfaktor 6 (den stærkeste - en mand græd, da han prøvede nummer 2...), hvorefter han farer rundt på Rosenthaler Platz i håb om at slukke ildebranden i munden.
Min roommate vasker stikdåser i opvaskemaskinen.
Pirates-bilen på gaden ude foran min bygning.
Festlig aften på Kiki Blofeld. Så fandt man ud af, at man kunne skære sådan et ansigtsudtryk.
Efter en pølse- og ølfestival på Karl-Marx-Allee crasher AnCa og Louis og jeg tilfældigvis en privat fest på Torstraße. Her er badeværelset.
Den sidste aften i august går jeg aftentur i Prenneren og nyder sommerhimlen.
På denne søndag, hvor luften er fugtig, og jeg kæmper mig igennem chokoladefyldt care-package fra far og G, bliver jeg pludselig sørgmodig. 49 dage (!!!) er tilbage, til adressen vender tilbage til København, og nostalgisk, som jeg er, skaber det selvfølgelig en kæmpe knude i maven. Bliver næsten helt dårlig af at kigge mit billedarkiv igennem fra sommeren, for hvor har det været sjovt. Så fra nu af kommer der en del nostalgiske/sentimentale tilbageskuende indlæg. Her det første:
No comments:
Post a Comment