27 June 2011

Sommerferie





























I dag fik jeg sommerferie. Sad på den grønne sofa på arbejdet og spiste is med nogle af de mennesker, jeg har set hver dag de sidste 11 måneder, og så var det slut. Der bliver ikke flere deadlines på Max-Beer-Straße, ikke flere proofreadingsessions om søndagen med tømmermænd og burritos, ikke flere filmanmeldelser, ikke flere editorial meetings. Nu har jeg lidt under fire uger tilbage i min by, og jeg er fri til at gøre, hvad jeg har lyst til. Glæder mig allerede til at se solen stå op, mens jeg ligger og læser bøger, skåle med fjernsynstårnet i horisonten på vej hjem fra byen, få grineflip i Görlitzer Park, danse ned af gaderne, blive solbrændt ved kanalen og meget andet. Sidste år:

 sagde jeg farvel til Aarhus
 spiste jeg kartoffelmad hos mormor og morfar
 var jeg på Louisiana med Bettina
 natbadede jeg i Øresund med brødrene og stjal et isskilt (vi stillede det på en bro, og det var tilbage foran kiosken morgenen efter...)
 var jeg på Christiania
 spillede jeg Domino med Mette (og tabte, som man måske kan gætte sig til...)
 besteg jeg VM-Bjerget med Kristiane
 og læste bøger i min fars hængekøje med udsigt til Øresund (kan man dog ikke se)
Nu kan sommeren komme an i Berlin!

No comments: