13 May 2011

En torsdag

AnCa og jeg mødtes på Rosenthaler Platz i går kl 20 og endte derefter tilfældigvis til en tøjbutikåbning på Torstraße. Folk var prætentiøse hipstere, og vi følte os ret mainstream, fordi vi ikke havde Barbie-dukker i ørerne og grønt hår. Pludselig spankulerede en høj, sort drag queen ind og begyndte at synge under de neonfarvede rør i loftet, mens han smed toppen og dansede rundt blandt publikum. Da vi havde drukket nok gratis vin, tog vi en øl i tasken og gik ned til Hackescher Markt, hvor en af AnCas kollegers kæreste skulle spille under jernbaneskinnerne med sit band. Sit heavy metal-band, vel at mærke. Det var så højt, at vi endte med at gå til sidst. Men så havde vi også været fra den ene yderlighed til den anden på en aften. Og dokumenteret det med en masse billeder af os selv, se med her:

Læg mærke til AnCas og mit seje trick med at tage billeder af os selv i butiksruden...
...og i badeværelsespejlet.

No comments: