Natten var fuld af blå blink. I Danmark går man i Fælledparken første maj, drikker øl og hører halvhjertet på politiske taler. I Berlin sætter alle caféer og spätis en højttaler ud foran deres biks og får en wannabe-dj til at spille techno, så gaderne bliver et kludetæppe af festmusik. Alle biler, der er parkeret langs gaderne, er politibiler, for her er første maj også kendt som en dag, hvor folk smider brosten og tåregas på politiet. Men først når det bliver mørkt. Om dagen er alle på gaden, danser og drikker sig fulde enten på gaderne eller i parken. Jeg valgte sidstnævnte med det sædvanlige crew: Sigrid, Conor og hans venner. På vej ind i parken mødte vi flere sattelitvenner, alle var i Görli. Her sad vi i forårssolen og drak gin&tonics, mens parken fyldtes op, og folk dansede på taget af den gamle stationsbygning. Senere tog vi hjem til Conors lillebror, og da jeg cyklede hjem endnu senere, var gaderne næsten kun oplyst af blå blink. Busser og biler var blevet afspærret vejen, politifolkene var iført hjelme, skjold og kampgejst. Oprøret var i luften, men jeg så aldrig noget. Jeg faldt nemlig i søvn, så snart jeg kom op i lejligheden.
Folk kravlede op på taget af stationsbygningen og dansede. Og gav os andre dårlige nerver...
To børn (!) gik rundt og solgte Strawberry Daiquiris...
Grineflip.
No comments:
Post a Comment