Efter at have fulgt Chris på arbejde i går formiddags, cyklede jeg op til Prenzlauer Berg for at fotografere en boghandel til magasinet. Jeg cyklede min gamle rute, og jeg har ikke været der, siden jeg flyttede ud i januar. Det var meget hjemligt, men også mærkeligt, for nu føler jeg mig helt hjemme i Kreuzberg. Der var varmt, og folk sad ude på balkonerne og drak øl, og hele området emmede af sommerstemning.
Greifswalder Straße, som jeg plejede at cykle på hver dag på vej til arbejde. Kom forbi dette vindue og fik sådan en teenagelyst til at fotografere det.
Berlins himmel er altid fuld af kraner. Her er det på Otto-Braun-Straße.
Om aftenen skulle Chris og jeg til Gang Gang Dance koncert. Vi ville have siddet lidt på Admiralsbrücke først og fejret vores succes (arkitektskole i London + praktiksted i København) med et glas champagne, men fordi vi var lidt for sent på den, drak vi 'champagnen' på vejen. Det viste sig nemlig, at vi havde købt rødvin med brus = ikke så classy. Til gengæld havde vi det sjovt med det.
Gang Gang Dance var FANTASTISK! Skæve beats, skærende lyde, psykedelisk sceneshow og en forsanger med power og en utrolig stemme. Salen kogte, og Berliner-hipsterne var på toppen (inklusive os). Og så var det et plus, at gulvet var hævet i trapper, så selv dværge som jeg havde super udsyn.
4 comments:
skønne billeder! vil så smaddergerne snart til berlin igen. ps; tillykke med praktiksted. hvor mon?
Tak! Jeg skal i praktik ved statsbanerne, og jeg glæder mig meget.
ih hvor lyder det godt. Nu glæder jeg mig bare endnu mere til gang gang dance koncerten i aften. Juhu! Det ser ud som om at showet var fantastisk!
Dét skal du gøre! Det er helt vildt!
Post a Comment