Arbeiten mit wein

AnCa havde købt ind til aftensmad på vej hjem - eksotisk brød med hummus, friskost, brie, store oliven, fransk pølse og ikke mindst en god flaske hvidvin. Så skulle vi fejre, at det var første middag i paladset, og vi kom til at nyde flasken over nogle timer, så den tid, jeg skulle bruge på arbejde, kom til at blive glemt lidt. Nu sidder jeg så og kigger efter interessante events til marts, mens jeg drikker et glas hvidvin. Så er livet altså dejligt, som Fritz ville sige...

Dans ma chambre

Jeg brugte aftenen i går på at pakke ud. Mangler stadig dekorationerne - såsom de højt skattede fotoautomatbilleder og verdenskortene - men der er lidt mere hjemligt nu. Skrivebordet er kommet ind, der er lys og internet (hurra!), og skufferne og skabet er fyldt ud. Kaminen i hjørnet med de vilde udskæringer og den imponerende stuk har noget Marie Antoinette over sig, og her skal jeg bo det næste halve år. Undskylder for de pixelerede og lidt slørede billeder, men her er det første kig på mit værelse. Resten af lejligheden kommer, når den er blevet præsentabel...

Weekend med zen

Weekend: Kathrine og Amalie på besøg, Eugen-Schönhaar-Straße til Urbanstraße, housewarming, kaffe, zen, øl, snavs, kanalkig, café, Fuchs & Elsters, grin.

Farvel Tøger

Jeg kendte ham aldrig, men alligevel stoppede mit hjerte et sekund, da jeg i eftermiddags læste, at Tøger Seidenfaden er død. Det er mærkeligt at tænke, at hans runde ansigt ikke længere skal smile til Politikens læsere, og avisen bliver uden tvivl anderledes uden hans hjerne ved roret. Jeg husker en gang for nogle år siden, at jeg på pinlig vis fik et ret højt grineflip i en københavnsk boghandel, da jeg så forsiden af bogen “Absolut Tøger" - sådan vil jeg gerne huske ham. Med et glimt i øjet.

Auf wiedersehen, 10407

På fredag flytter jeg fra Prenzlauer Berg, fra Eugen-Schönhaar-Straße, fra postnummer 10407. Selvom jeg glæder mig uendeligt til et nyt boligkapitel i syd, har jeg været meget glad for mine 48 kvm i nord. Især i sommer, da vinduerne var åbne, og jeg nød weekenderne i sofaen med klaverspil udenfor vinduet, solstråler der farvede sildebensgulvet i guldnuancer, og de smukke detaljer på loft og døre. Så farvel, Prenzlauer-hjem.

Gode nyheder og øvelser i glædesfoto

AnCa og jeg har fået lejlighed - det havde vi egentlig allerede søndag aften. Jeg faldt over annoncen søndag eftermiddag, mens jeg var på arbejde, om aftenen kiggede vi på den og var ikke rigtig i tvivl: Den ligger i Kreuzberg på kanten af Neukölln (der findes med andre ord ikke bedre location), og den er meget gammel. Der er næsten 4 meter til loftet, værelserne er store, i mit er der kamin og fransk altan, og i AnCas er der renæssancemaleri i loftet...! Vi skal finde en tredje lejer til det mindste værelse, hvor der er høj seng, og ellers har vi 120kvm. Jeg fatter ikke, at jeg kan være så heldig med boliger. Går fra et palads til det næste. Da vi havde været nede og gennemgå den med lejeren her til aften, var vi så fulde af glæde, at vi måtte forevige det, så vi kastede os ud i en miniserie af glædesbilleder. Her et udpluk:

Kaffe og frihed

Klokken tyve i tre, med skrig og råb og vilde øjne, blev februarnummeret sendt afsted. Alt for sent, selvfølgelig, men hvornår overholder journalister nogensinde deadline? Det magiske klik med musen betød, at jeg kunne slæbe min udmattede krop hjem til Prenzlauer Berg, brygge en kande kaffe og med god samvittighed bruge en time på at kigge ind i væggen. I aften sker der noget spændende, som der kommer mere op om senere - jeg glæder mig usigeligt til at skulle fortælle om det! Og forresten, tillykke til Susanne Bier med Oscar-nomineringen for den sublime 'Hævnen'! Nu håber jeg bare, min mulige interviewaftale med Mikael Persbrandt rent faktisk kommer til at ske...

Træthed

Har tilbragt 10 timer på arbejde med at læse bittesmå bogstaver og finde de sidste billeder, inden magasinet går i trykken. Med andre ord er jeg på vej i seng - for første gang før midnat i mange mange uger. Lige en lille godnatsang inden. Jeg plejede at lytte til Det Elektrisk Barometer hver eneste søndag gennem gymnasiet. Tænke tanker og høre andres, mens der blev spillet smuk musik og skabt en helt særlig stemning af ungdom på tværs af land, bundet sammen via radiobølger. Dengang var det en anden sang, der sluttede programmet af, men for et års tid siden lavede Kashmir den nye afslutningssang, og den har noget godnat-agtigt over sig samtidig med, at den er virkelig smuk. Så godnat.

Weekend på café

Har brugt meget af min dag i u-bahnen og på arbejde, så der har ikke været meget tid til blogpleje. Da jeg gik hjem mod lejligheden her til aften, blev de store snefnug oplyst af gadelampen, og det så smukt og overnaturligt ud. Selvom sne bestemt ikke er mit yndlingskoncept, har det sine øjeblikke. Weekenden har i høj grad været brugt på byens caféer. Når man kan få en kaffe for 20 kr. og gratis internet, er det næsten for godt til at blive hjemme i stuen.

På den første café i går, Oberholz på Rosenthaler Platz. Men internettet blev ved med at gå ud, så vi gik nogle meter længere hen af gaden og satte os på den store trappe på Mein Haus Am See, hvor man kan kigge ud over hele caféen.

I formiddags drak vi kaffe og spiste en croissant på et af mine absolut yndlingssteder i Berlin; Ringo. Jeg har skrevet om det mange gange før, men den helt simple indretning og no fuss-stemning, der er så kendetegnende for Berlin, gør stedet til et af mine mest besøgte i denne skønne by.