En ny restaurant åbner i Berlin i morgen. Den bliver kun i 35 dage og ligger i en gammel møntfabrik lige ud til Spree. Jeg var til pressearrangement i går for at se det hele og interviewe manden bag, og jeg havde en ret spøjs aften. Det hele var meget overklassefint, og folk kindkyssede og udvekslede visitkort, mens de spejdede efter den næste vigtige person, de kunne snakke med. Jeg var der alene, så i begyndelsen var det lidt trægt, men så slog jeg mig ret tilfældigt ned på et bord, hvor der sad en tysk designer og en italiensk model. Vi snakkede om modelbranchen og opvækst i DDR, mens små bitte retter cirkulerede rundt med hvide tjenere. Stedet har ansat en Michelin-kok til hver af ugerne, de er åbne, så maden var fremragende. Pludselig kom en sort mand i høje hæle, glimmer i stedet for hår og rød toga gående og smurte os ind i glimmer, hvorefter han dansede lidt rundt og satte en spontan burlesque performance i gang af en Marilyn Monroe-efterlignende kvinde. Meget bizart. Selvom det var sjovt at opleve, hader jeg sådan nogle 'åh, hvor er vi dygtige og smukke og fantastiske'-selvsmagende arrangementer, det er så opstyltet og slet slet ikke i Berlins ånd. Men så har man oplevet det også.
No comments:
Post a Comment