Skulle i dag interviewe en instruktør, som bor lige ud til Treptower Park. Solen skinnede smukt gennem de bladløse grene, og glæden over, at al sneen nu er forsvundet, var overvældende. Interviewet var... interessant. Vi sad ude i hans blå/lilla/gule køkken, hvor han kæderøg og fik hjulpet sit sparsomme engelsk på vej af hans britiske kæreste. Her fortalte han mig om sine mærkelige film, om kærligheden til 1960'ernes psykadeliske filmintroer, og hvorfor han hader filmfestivaller. På vej hjem sad jeg overfor en ældre dame, der græd over billeder, hun kiggede igennem, en mand der spillede klaver på sin iPad og en mand, der opslugt læste en Warhammer bog. Man må elske Berlin.
No comments:
Post a Comment