Har givet mig selv et budget. Januar er blevet den måned på året, hvor jeg skal spare mere end andre. Det startede allerede i 2009, da jeg boede i Mejlgade uden fjernsyn, køleskab, internet og selskab. Og kun havde 2-300 kr. til hele måneden. Sidste år forsøgte jeg at spare sammen til en tur til Israel i februar, som så viste sig aldrig at ske. Og i år er der bare ingen penge tilbage. €50 om ugen til A-L-T. Startede i tirsdags, og det er gået fint indtil videre. Fornuftige indkøb gjorde, at jeg havde €10 i morges, som blev brændt af på brunch med AnCa, hendes veninde og Marlene. Og det var det hele værd. Vi mødtes på Übereck, en café på Sonntagstraße (Søndagsgade) og spiste os mætte i en buffet med tun, laks, ost, pølser, frugt, yoghurt, pasta, grøntsager, hummus og tiramisù og små fine flødeboller. Med mere. Bagefter hoppede vi rundt i den smeltede sne på Boxhagener Platz loppemarked og endte i et videothek på Gärtnerstraße, hvor vi fnisede i møblerne sammen med Jonas. Kaffe blev drukket, og eftermiddagen blev sluttet af med Skittles i U-bahnen. Perfekt.
No comments:
Post a Comment