Moabit

Det er Print Week, ugen op til print, hvilket som sædvanligt er lig med forhøjet blodtryk. Jeg har lukket mig inde i mine værelser for at skrive, kaffen er nærmest indlagt med drop, og tankerne snurrer i takt med fingrenes dans over tasterne. Jeg fik slet ikke tid til at opdatere bloggen i går, men dagen (en smuk og solrig én) blev brugt på arbejde. Jeg var i Moabit for første gang - en del af Berlin lige ovenover Tiergarten, som er forsømt og egentlig lidt cool på den heftige white trash måde. U-bahn stationerne Hansaplatz og Turmstraße havde beholdt deres 1970er udseende, og boligblokkene rejste sig som firkantede robotter. Jeg besøgte en markedshal for at finde en 'bede'automat. Kunsteren Oliver Sturm har lavet en gammel pasfotoautomat om til en slags forbindelse til alverdens guder. Ved hjælp af en skærm kan man høre over 300 forskellige bønner på 65 forskellige sprog og fra alle tænkelige religioner. Jeg hørte cubansk voodoo, tibetansk messen, jødisk brummen, aboriginiernes sang og 'Fadervor' læst op på plattysk. Sjov idé, og det er ganske gratis.