Fabrikskærlighed

I dag cyklede jeg til Wedding (i 32 grader vel at mærke!) for at kigge nærmere på en gammel fabrik, der stoppede med at producere pengeskabe (!) for omkring 10 år siden. Den har stået tom længe, men i april flyttede nogle kreative hoveder ind på den 6000 kvm2 store grund for at lege med formerne og bruge de spektakulære rum til udfordrende teater, mærkelige kunstprojekter og en café i verdens sejeste look. Jeg snakkede med den noget lapsede herre, der låner stedet, og blev vist rundt. Det er vist ingen hemmelighed, at jeg e-l-s-k-e-r forladte steder, især gamle fabrikker, fordi vinduerne er så smukke. Så det er ikke svært at gætte sig til, at jeg rørte et lille stykke af himlen i dag, og her er beviset.
P.S. Tak til Simpel Dagbog for at anbefale min blog som del af hendes mandagsbloggere - tak for æren!

 Jeg ved ikke, hvornår fabrikken er bygget, men de har isoleret med gamle håndklæder (?). Gad vide, hvor lang tid de har siddet der...

 I forgrunden er caféen, i baggrunden er 'katedralen', som de store sale hedder.

 Det er menneskeligt at fejle. Men denne fabrik er da perfektion...

 Her vil jeg hænge ud for evigt. Internet er der også.

 I porten hang denne fugl og kiggede. Lidt makabert måske.

Stedet går under navnet Mica Moca Project Berlin og ligger desværre kun i fabrikken indtil slutningen af september, når en arkitekt river nogle af bygningerne ned og bygger 'kulturelt center' i stedet...