Halloweeen med skægfest

I går var en af de aftener i Berlin, som først rigtig starter, når klokken nærmer sig to om natten. Marlene og jeg skulle til Twin Peaks Halloween fest, men når man er flyttet til en by kun med sit helt almindelige tøj, er der temmelig store begrænsninger i udklædningen. Så vi endte med at bruge en times tid hos hende i Friedrichshain på at klæde os ud som død ballerina/bokser/bøddel (Marlene) og kat (verdens mest uoriginale kostume tilfaldt mig...), inden vi cyklede ned mod Kreuzberg kl 2.

Byen vrimlede med udklædte berlinere - de fleste ret seje med skræmmende makeup og sjove gevandter. Der var en helt anderledes stemning, når byen kollektivt havde klædt sig ud. Lidt uskyldigt på en lidt uforklarlig måde.

Vi endte med at skippe Twin Peaks-festen og i stedet tage til en privat skægfest i Neukölln i en kæmpestor lejlighed med billig billig bar og masser af sjove, beskæggede mennesker. Klokken seks kom en træt pirat og smed os ud, hvorefter Marlene og en britisk skuespiller og jeg kørte rundt i et søvnigt Kreuzberg i jagten på en burger. Vi fandt kun et bageri, hvor de solgte kager og mozzarella-sandwiches, men vi grinede hele vejen og havde det kongeligt!

 Vi klippede briller (og ører til katten) ud af en pizzaæske, en af Marlenes roomies havde...

 Marlene, britisk skuespiller og jeg spiser natmad på Wiener Straße.

 Fra Oberbaumbrücke på vej hjem var himlen begyndt at være meget smuk. Vandet var helt blankt, så himlen kunne spejle sig - desværre lidt sløret billede...

 Himlen over min bygning, da jeg nåede hjem. Det er mine fire vinduer på 2. sal i 'rundingen' til højre.

Træt kat tager elevatoren op i seng.

Lørdagsliv

For første gang i umindelige tider tilbragte jeg fredag aften i sofaen med podcasts og take-out sushi. Derfor vågnede jeg helt af mig selv i morges, før vækkeuret ringede, og var usædvanligt frisk. Solen har skinnet smukt hele formiddagen, og jeg hentede morgenbrød og lavede kaffe og nød det hele kongeligt. Billedet ovenfra er et af mine yndlingssyn - min stue, hvor jeg efterhånden har fået skabt et lille mig-hjørne med ting, der er mine egne, og som har en Berliner-betydning. Jeg elsker at sidde ved bordet med den gamle bordlampe, jeg fandt på et loppemarked, og skrive på computeren med verdens- og Berlin-kortene hængende på væggen bagved.

EXBERLINER_november

Her skal I så få lov at se de to ting, jeg har bidraget med til månedens Exberliner - det er væsentligt mindre end sidste gang, men jeg har jo også været i Danmark, og der er en praktikant ekstra nu. Månedens tema er 'beauty'.

 Månedens forside er jeg virkelig vild med denne måned. Manden på billedet er fotografen André Rival, som er blevet interviewet på et af de steder i Berlin, han synes er smukkest - Gemäldegalerie. Sådan ser han ud forfra: (elsker det virkelig!)

Jeg har hverken taget billederne eller interviewet ham, jeg synes bare, det er sådan et fedt billede. En slags semi-moderne professor Tournesol.

 Her er til gengæld mit miss Germany-interview, som desværre ikke fik så meget dybde, som jeg havde ønsket. Der var nok bare ikke så meget at gøre...

 Vi interviewede en samling Berliner-kendisser på det sted i byen, de fandt smukkest, og jeg interviewede den argentinske danser og koreograf, Constanza Macras, i et hjørne af Kreuzberg, jeg aldrig har set før. En lille park, som er virkelig smuk. Her står hun og soler sig foran en kæmpe kirke.

Ikke så meget KS i Exberliner november... Weekenden skal bruges på at udtænke gode idéer til de kommende numre, og det er faktisk rigtig dejligt med en weekend, hvor der er tid til at reflektere lidt og researche. Jeg synes, det er længe siden, jeg har gearet lidt ned. Så schönes wochenende!

Eftermiddagsguld

 Sådan så der ud på min gade i eftermiddags, da jeg kom hjem fra arbejde.

Sang

Der er mange sange på bloggen i øjeblikket, men det må I bære over med. Musik fylder 95% af min dag og er altid i baggrunden eller i hovedet. Jeg elsker, at nogle albums minder så meget om en periode, at man ikke kan være tilstede i nuet, når man hører det. F.eks. Grand Avenues første ER december i 1.g, Radioheads 'In Rainbows' er sommer 2008, solbrændt efter Roskilde, Grizzly Bears 'Veckatimest' er sommeren 2010, og sådan fortsætter det...

Wildbirds & Peacedrums' 'Rivers' og 'The Snake' begynder at blive mit Berlin-soundtrack, eftersom jeg har hørt det nærmest nonstop siden september og så dem til en virkelig god koncert i Babylon. Sangene minder mig om travle morgener på cyklen ind mod arbejdet med Fjernsynstårnet som et sølvglimtende pejlemærke, researchsessions i sofaen med kaffe på bordet og små lykkelige øjeblikke et sted i natten, når en linje lige dukker op og sætter sig fast. Så I får lige to sange, nu det er fredag.

Og så lige et link til en af de artikler, jeg skrev til oktobernummeret, som nu er kommet på hjemmesiden. Lidt hurtig weekendlæsning her.

Mørke

Der er blevet mørkt udenfor. Ikke kun nu, hvor klokken er 20.49, men også generelt. Solen skinner ikke rigtig mere, kun oppe over et tykt lag af skyer, som den aldrig får trængt igennem. I mandags skinnede den dog lidt, da jeg stod op, og jeg tog et billede af mit orangeklædte træ udenfor vinduet.

Jeg ved ikke, hvorfor det ikke virker sådan på billedet, men det er ganske overvældende at vågne op til en guldfarvet stue, hvor lyset nærmest kun kommer fra træet udenfor. Tilbringer min aften viklet ind i en dyne i sofaen, gabende hvert tredje sekund, med at researche på både december- og januarnummeret. Decembernummerets tema er som sagt jul, januars er søvn/hi. Nogle idéer?

Kurt Vile

God lille sang til det grå vejr.

Exberliner aften

Huh, hovedet gør lidt ondt i dag. Ikke at det blev så sent i går (kl 3...), men vi fik drukket en del alligevel. Aftenen endte i arbejdssladder og lidt intriger, der skulle filtres ud, og musikken var så stille, at vi måtte hviske sammen. Der var en dame i en rød sweater, der blev ved med at sende meget onde blikke i vores retning, selv når vi hviskede. Herregud.

Lidt billeder fra øl- og vintraktementet hos mig med de to medpraktikanter:

EXB

Berlin er klædt i gråt og dunkelt, som om skyerne er kommet alt for tæt på jorden. Regnen falder lidt sporadisk (så kender man i hvert fald byen), og lyset kommer kun i elektrisk form. Jeg har siddet til redaktionsmøde hele eftermiddagen og snakket om sjove idéer til decembernummeret, der har fået det originale tema - jul... Der var en grund til, at alle var stille - det er ikke så vildt inspirerende.

I aften er der det månedlige Exberliner at Kaffee Burger-arrangement, som jeg skal til sammen med redaktionen. Inden da kommer medpraktikanterne hjem til mig og drikker vin og sladrer - hyggeligt!

Ikke noget værd at tage billeder af i løbet af i dag, så I får lige et billede fra sidste EXB at Kaffee Burger, fra toilettet:

Lur

Faldt i søvn efter arbejde og vågnede tre timer senere, da mørket havde sænket sig. Nu er mit hoved helt underligt og føles spændt ud, som om der er ekstra tryk på derinde. Sidder derfor i sofaen med dyne og ser podcasts, mens jeg langsomt kommer til mig selv. Den her sangs langsomme tempo er således meget brugbart:

Spreepark

Der var engang en forlystelsespark i Berlin. Den åbnede i DDR i 1969 i Treptower Park lige ud til vandet, og der var både et pariserhjul, en rutsjebane med loop, store uhyggelige dinosaurer og et lille tog, der kørte rundt i parken. I 2001 lukkede forlystelsesparken, og ejerne flygtede til Sydamerika, hvor de ville åbne en ny forlystelsespark. De nåede at smugle stoffer i nogle forlystelsesdele over Atlanten, inden de blev fanget og fængslet. Spreepark lå tilbage, som den var blevet forladt, og lod naturen vokse omkring sig. Dinosauerne væltede, og forlystelserne groede til. I dag er der sat hegn op, men parken er næsten mere populær end nogensinde, fordi den ligger som et spøgelse i det sydlige Berlin. Der er vagter ansat til at gå rundt og sørge for, at ingen kommer ind, men hver dag løber gøende hunde efter uvelkomne gæster, der har fundet et smuthul i hegnet. Hvem vil ikke også gerne ind og fotografere et sted, der kunne være settet til en virkelig uhyggelig gyserfilm?

Chris, Kristiane og jeg var der for nogle uger siden. Vi hoppede aldrig over hegnet, selvom lysten var næsten uimodståelig. Men mødet med en arrig hund havde alligevel jaget frygten i os, og vi nøjedes med at fotografere gennem hegnet. Dette er, hvad der kom ud af det:

 Et svanetog foran det store pariserhjul.

 Tekopper

 En ubetalt regning sidder i døren ind til den tidligere indgang. Der er et liftfirma, der gerne vil have sine penge...

 Vi løb ind i nogle spanskere, som skulle have et fællesbillede. De anede ikke, hvor de var, men blev også snart suget ind i fascinationen af Spreepark.

 En af de små vogne, som tidligere kørte rundt i parken, titter op over buskadset.

 Spanskerne hoppede over hegnet... Øjeblikke efter kom en muskelhund gøende hen til hegnet, så vi droppede at følge efter dem.