Inden da havde jeg været til pressevisning med Iben, som er på et tre-dages visit. Vi skulle se en animeret film i 3D, 'Legend of the Guardians' om nogle ugler - tænk 'Ringenes Herre' i animeret ugleunivers... Alarmklokkerne begyndte at ringe, da der var børn til pressevisningen, og ganske rigtigt; filmen var på tysk og altså for de lidt mindre. Jeg forstod derfor ikke så meget og præsterede også at falde i søvn i biografen for første gang nogensinde.
Bagefter tog vi til Neukölln, hvor vi spiste og gik forbi Chris og arkitekterne, der lægger sidste hånd på projektet. Her lavede vi espresso og spiste kiks, som vi havde købt i en 'späti' i nærheden. Kiksene var lidt støvede, men helt OK!
Legepladsen udenfor Exberliners kontor er disse dage klædt i smukke farver, og det er helt dragende, når man ellers sidder og stirrer ind i en skærm hele dagen.
Biografen lå ved Potsdamer Platz - glashelvedet mod vest...
Pika Pika i Neukölln - virkelig god mad, og fordi de lige havde åbnet i lørdags, fik vi gratis chokolademousse på vej ud.På vej ned af Sanderstraße i retning af min cykel kom jeg forbi så mange smukke porte. Virkelig fin gade:
No comments:
Post a Comment