København. Et døgn uden søvn. Jeg var ved at græde, da min kuffert ikke dukkede op i lufthavnen. Stod i mit festtøj, da jeg var taget direkte fra byen ud i lufthavnen og kun havde sovet et kvarter på lufthavnsbænkene ved siden af en østeuropæisk pige, der sad og græd ned i sin telefon. Og så kunne jeg ikke overskue den manglende kuffert og udsigten til at skulle til åbent hus i flere dage gammelt tøj. Heldigvis dukkede den op blandt kufferterne fra Alanya. Lædermenneskerne med hud, der har været for meget under solen, stod og krammede hinanden farvel, mens jeg traskede afsted som en zombie med kufferten rullende efter mig.
København er også byen, jeg ikke vender tilbage til i februar. Til aften fik jeg arrangeret med min chef og med praktikantvejlederen på skolen, at jeg forlænger Berliner-praktikken med et halvt år og får det godkendt som praktik. = SU og forår i Berlin. Det føles rigtigt.
No comments:
Post a Comment