29 October 2010

Sang

Der er mange sange på bloggen i øjeblikket, men det må I bære over med. Musik fylder 95% af min dag og er altid i baggrunden eller i hovedet. Jeg elsker, at nogle albums minder så meget om en periode, at man ikke kan være tilstede i nuet, når man hører det. F.eks. Grand Avenues første ER december i 1.g, Radioheads 'In Rainbows' er sommer 2008, solbrændt efter Roskilde, Grizzly Bears 'Veckatimest' er sommeren 2010, og sådan fortsætter det...

Wildbirds & Peacedrums' 'Rivers' og 'The Snake' begynder at blive mit Berlin-soundtrack, eftersom jeg har hørt det nærmest nonstop siden september og så dem til en virkelig god koncert i Babylon. Sangene minder mig om travle morgener på cyklen ind mod arbejdet med Fjernsynstårnet som et sølvglimtende pejlemærke, researchsessions i sofaen med kaffe på bordet og små lykkelige øjeblikke et sted i natten, når en linje lige dukker op og sætter sig fast. Så I får lige to sange, nu det er fredag.

Og så lige et link til en af de artikler, jeg skrev til oktobernummeret, som nu er kommet på hjemmesiden. Lidt hurtig weekendlæsning her.

No comments: