Et døgn med fest, fald, brunch, sol, loppemarked og svensk danseperformance. I går holdt en af Marlenes venner fest - stedet var omkring 100 kvm stort, og der var inviteret 800 mennesker... = Meget trangt og mange mennesker. Så mange, at selvom Max og Julian kom, blev vi væk fra hinanden, da de købte øl, og vi så dem ikke igen. Overhovedet. Og der var også andre mennesker til festen, jeg kendte, men som jeg heller aldrig så, fordi det tog et kvarter at komme nogle få meter på grund af den tætte festmængde. Men det var virkelig et fedt sted, der var djs i forskellige rum, og de havde hængt tynde tynde stoffer op i loftet, hvor der blev projekteret små filmstykker på. Festen sluttede brat, da politiet kom og smed os ud kl tre - men fordi Marlene havde stået i baren, drak vi gratis og havde nået en pæn alkoholmængde, da vi forlod festen. For mit vedkommende var det en noget ugraciøs exit, idet jeg faldt (læs: væltede) ud af døren. Der stod MANGE mennesker (seje) udenfor, så det var temmelig flovt, da jeg lavede rullefald ned på brostenene...
Marie, Chris og Rasmus = det lille hold, der arbejder med arkitekterne.
Marie og Rasmus fandt en 'mystisk' taske på vej hjem fra byen.
Morgen i Kreuzberg. Jeg cyklede i modvind til det sydlige for at spise brunch med de andre efter 4 timers søvn. Kaffe var vigtigt!
KS ventede en halv time på en trappesten på de andre, inden der kunne spises brunch.
Chris' æg var en albino.
Loppemarked på Boxhagener Platz i Friedrichshain. Mere om køb i morgen.
I Find I Keep I Find - den svenske danserinde, jeg interviewede til oktobernummeret, havde i aften premiere på sit stykke, og Chris og jeg tog hen og så det. Det var meget cool, hun var dygtig og utrolig præcis i sine bevægelser. Desværre var trætheden og den manglende søvn kommet op til overfladen, og halvanden time var lidt lang tid...
Et meget mærkeligt slot ved Pankstraße i Wedding, hvor det svenske stykke opførtes.
Himmel over Wedding og fugle, der leder efter varmere steder.
No comments:
Post a Comment