København, du er stadig smuk, og morgenerne i den lidt for varme Kaffebar på Enghave Plads, hvor baristaen tager sig god tid med kaffen, og hvor Vesterbros seje slæng spiser morgenmad, er stadig ligeså uimodståelige og sjælevarmende som i vinter, da det var en rejse at skulle begive sig over pladsen gennem sneen. Og København, du kan stadig gøre mig kulret med dine velkendtheder, men de høje vinduer, de 80er-grønne S-bahn skilte og brede gader i Berlin får altså mit hjerte til at banke lidt hurtigt. Det føltes helt rigtigt, helt ind i knoglerne, da jeg kørte gennem byen fra lufthavnen. Også selvom mine to værelser knap har været 10 grader varme, da jeg låste mig ind til Kais gennemtrængende kålaftensmad, der havde lugtet hele lejligheden til. Stadig dér var det lidt lækkert. Og tanken om at skulle ud i kaosset og bilosen i morgen er skøn. Så glæder jeg mig bare til at skulle finde min cykel, som forhåbentlig stadig er låst fast til en lygtepæl et sted på Torstraße...
København, vi ses til jul og tak for en virkelig lækker uge. Og tak til alle de skønne mennesker for brunch, frokost, Mikado og tisserier bag blå containere i Kødnatten.
Et bjerg på Amager
No comments:
Post a Comment