Stilstand

Stadig i Fredensborg, hvor tiden på én gang går meget hurtigt og meget langsomt. Jeg sover uendeligt længe, men når jeg står op, er klokken stadig kun halv ti. Det er skønt ikke at skulle noget, at kunne krølle sig sammen i sofaen eller få ny neglelak til at blive et projekt. I aften skal jeg igen til København, ind til lysene, ind til bilerne.

I går var alle brødrene og jeg samlet for første gang siden sommer. Jeg bagte banankage, de fortalte historier, og efter sådan en aften føler man sig genopladet. Elsker det.

Rosa bygger rede i sofaen og ænser ikke, at livet går omkring hende.