I går gik vi som sagt rundt på Boxhagener Platz, hvor der var loppemarked. Det var helt perfekt, lunt efterårsvejr med smuk sol. Selvom vi var trætte og havde kroppene fulde af tømmermænd, gik vi alle hjem med loppefund. Her er mine:
Kort over Berlin fra 1940. Endelig har jeg et kort med hele byen, der også inkluderer mit eget sted - af en eller anden grund er det altid blevet valgt fra på de nyere kort. Og så er det sjovt at se, hvad gaderne hed dengang. Min hed f.eks. ikke Eugen-Schönhaar-Straße, men Wehlener Straße. Måske fordi Eugen Schönhaar var en, der netop modsatte sig nazi-regimet og derfor nok ikke var værd at opkalde en gade efter i 1940, hvor Berlin stadig var nazisternes by. Han døde forresten allerede i 1934 (han blev skudt i Paris...!), men var stadig en af Tysklands store modstandsfolk - det var, hvad jeg forstod via den tyske wikipedia.
Har længe været på udkig efter en skrivebordslampe, og denne fik jeg pruttet ned fra €25 til €10.
Kortene er fra DDR-tid og var ikke pakket ud - plastikken rundt om dem var gulnet og mør, og kortene skulle også vristes fra hinanden. Men fine er de.
No comments:
Post a Comment