Har tilbragt 10 timer på arbejde med at læse bittesmå bogstaver og finde de sidste billeder, inden magasinet går i trykken. Med andre ord er jeg på vej i seng - for første gang før midnat i mange mange uger. Lige en lille godnatsang inden. Jeg plejede at lytte til Det Elektrisk Barometer hver eneste søndag gennem gymnasiet. Tænke tanker og høre andres, mens der blev spillet smuk musik og skabt en helt særlig stemning af ungdom på tværs af land, bundet sammen via radiobølger. Dengang var det en anden sang, der sluttede programmet af, men for et års tid siden lavede Kashmir den nye afslutningssang, og den har noget godnat-agtigt over sig samtidig med, at den er virkelig smuk. Så godnat.
2 comments:
lige den sang jeg trængte allermest til. jeg har altid lyst til det elektriske barometer & andres glæde og ulykkelige tanker. det vokser jeg åbenbart ikke fra. godnat; sov dejligst.
Nej, jeg kan også godt høre det, når jeg er hjemme. Det er dejligt. Mon ikke man skal prøve at se, om man kan høre netradio i Berlin på søndag?
Post a Comment