Bonjour Tristesse

... er den film, jeg så i går aftes, da internettet ikke virkede i lejligheden. Det gør det stadig ikke, så nu sidder jeg på café i Neukölln og er lidt ærgerlig over ikke at kunne se royalt bryllup, men glad for, at der både er penge på kontoen igen og internet på min computer. Efter at have gået tur ved kanalen og spist is sammen med Sigrid i går, satte jeg 'Bonjour Tristesse' fra 1958 på. Havde den liggende på computeren, og den var faktisk fin. 1950er teatralsk på den perfekte måde med hysteriske latteranfald og voluminøse kjoler. Filmen foregår i Frankrig og handler om en melankolsk piges tilbageblik på den sommer, hvor hun var skyld i sin skørtejægerfars ulykkelige kærlighed. Åh...!

Rum

Mit værelse har været smukt, siden jeg besluttede mig for at bo i det tilbage i januar. Men klædt i sommerlys filtreret gennem bladene fra træet udenfor vinduet får det virkelig noget ekstra. Jeg kan virkelig godt lide at bo i rummet, selvom ingen af møblerne er mine, og der er larm fra gaden udenfor. Måske er det, fordi det er Kreuzberg. Måske fordi jeg bor sammen med AnCa og Nikolai. Måske er det bare sommer...?

Sminkebordet er en kende bombastisk og nok det møbel, jeg mindst kan lide i værelset. Men som tiden er gået, sætter jeg nu virkelig pris på det. Ikke mindst fordi det er så dybt, at det kan huse virkelig mange ting.

 Er ikke så god til at opdatere den lille kalenderting, som jeg købte min allerførste aften i Århus, da jeg lige var flyttet til Mejlgade i august 2008. Det grønne skilt fandt jeg på Arkona loppis i efteråret, og flaget har jeg vist stjålet hjemmefra engang...

 Fotostriberne er en af mine absolut yndlingsting. Når jeg sidder ved skrivebordet, kigger jeg op på (næsten) alle dem, der har været og besøge, siden jeg flyttede herned i juli sidste år. Så virker folk tættere på, og jeg bliver glad.

Toppen af den gamle kamin, som eftersigende skulle virke....?

...og så kom tordenen

Jeg stod på altanen på redaktionen og kiggede ud på Mitte, da det begyndte. Det første tordenskrald i år. Tegn på sommer. Himlens storhed. Siden stod vi tre amerikanere, en dansker, en svensker og en tysker i ly for regnen og talte kilometer efter hvert lyn og fandt vist lidt tryghed i at stå dér sammen. Hvis nu lynet skulle slå ned i træet ovre på legepladsen. Det skete ikke. Siden kom solen igen, men kun i nogle minutter. Nu tordner det igen. Denne gang er jeg alene hjemme, der kommer et sælsomt lys ind gennem vinduerne, og jeg finder lidt tryghed i Animal Collective's 'Sung Tongs'. Det er sjovt, som tordenvejr får en til at føle sig meget lille. Og man tænker på dengang, hvor man lå i sofaen med en bror i hver hånd og ydmygt stirrede ud på himlen efter lynene. Og mor fortalte, at oldemors hus engang var brændt til jorden på grund af et lynnedslag, og de akkurat fik reddet sig selv ud. Eller at et lyn var, når Gud fotograferede en. Derfor skar drengene og jeg altid ansigter op mod himlen, når et lyn kom. Det gør jeg ikke rigtig mere.

 Fra i går, da jeg sad nede ved kanalen og nød rosé, mens dagen gik fra sol til regn.

 Våd gade.

Glitterkat

Efter en kande kaffe og pres fra ansøgningsskrivning er hjernen begyndt at blive krøllet. F.eks. faldt jeg over dette billede i min overspringshandling, som jeg ikke kunne lade være med at vise. Det er herfra.

Lingo

Sidder og skriver ansøgninger. Træet udenfor mit vindue dækker nu hele udsigten, så der er skygge i værelset, selvom den 25 grader varme sol udenfor skinner på livet løs. Det er sommer, og jeg skal ud i vejret senere. Der spises morgenmad; bananer og æbler på tyrkisk yoghurt fra grønthandleren oppe på hjørnet. Kaffen er lysegrå af mælk, men smager dejligt. Der skrives og skrives. Og så synger Mazzy Star og Janis Joplin i baggrunden. Janis om sommer, så det næsten svider i huden. Den får I lige med.

Djævlebjerget

Teufelsberg, som betyder 'Djævlebjerget', er en kunstig bakke bygget af murbrokker fra 2. verdenskrig. Den ligger langt ude vestpå, og egentlig blev den bygget for at dække en Albert Speer-bygget nazi teknisk skole, som var for genstridig til, at de allierede kunne bombe den væk. Siden fandt man ud af, at bakken var gunstig til at lytte til DDRs signaler, og man byggede derfor de høje, golfboldlignende tårne.
Efter murens fald har bygningerne været tomme, og planer om at bygge dem om til lejligheder er slået fejl. Nu er stedet kategoriseret som skov og er et yndet mål for urban explorers, der fotograferer det forladte sted.
Sigrid, Conor, Ines og jeg havde hørt, at der skulle være open air koncert og fest på stedet i går, og vi ankom, lige da solen gik ned, efter at have gået og gået gennem Grunewald. Festen var blevet lukket timer forinden af politiet, og der var kun nogle få, halvfulde hipstere tilbage. Vi gik i stedet rundt og tog billeder, og inde i en af 'golfboldene', hvor akustikken var helt fantastisk, stod en spanier og spillede guitar og sang. Der var et lille hul, hvor man kunne sidde og kigge ud på hele byen, der var badet i orange lys fra den nedgående sol, og det var ret magisk. Senere gik vi tilbage og fik et lift gennem skoven af et folkevognsrugbrød, vi dog skulle skubbe i gang igen, da det havde sat os af på stationen. Festen endte hos Conors lillebror i hans kæmpe Kreuzberg-lejlighed, hvor vi grinede og hørte Animal Collective, inden de fire urban explorers traskede hjemad.

Görli

Fredag eftermiddag blev tilbragt i Görlitzer Park sammen med nogle af de andre Exberlinere. Görli, som den så tysk bliver kaldt, er Kreuzbergs Central Park, fuld af hippier og skæve eksistenser. Hvis man er heldig, får man et glimt af Frisbee Man, som nærmest bor i parken. Han har altid bar mave og de lange sorte lokker slået ud, og så spiller han frisbee i parken hver dag. Vi så ham dog ikke i går. Måske fordi parken var fyldt op af tømmermændsramte clubkids, tyrkiske familier med et imponerende - og misundelsesværdigt - grillarrangement samt spaniere. Vi sad midt i en spansk enklave og nød solen og sommerenergien, det var næsten som at være sydpå.

 Conors lillebror gik rundt med en gul plastikand om halsen med boblevand i.

 Sigrid

 Ines

 Efter halvanden time på grillen var kyllingen officielt en fiasko.

 Walter kom også forbi med stjernesolbriller og fantastiske fortællinger

Conor