02 April 2011
Berlin by night, afrikansk disko + bær på yoghurt
Magasinets majnummer har temaet 'nightlife', og således skulle jeg i går på afrikansk diskotek for at tjekke Berlins uopdagede natteliv ud. Jeg skulle mødes med Chris kl 2, men han var en time forsinket, så i stedet cyklede jeg rundt i Berlin by night for at slå tiden ihjel. Området omkring Potsdamer Platz er fuldstændig dødt midt om natten, skulle jeg hilse og sige. Det havde lige regnet, der var fugtigt og lunt, og det var skønt at cykle rundt i stilheden. Jeg kørte forbi Brandenburger Tor, hvor der sad to unge piger og snakkede op af stenstøtterne. Fjernsynstårnets fod husede nogle technotrampere, og der var flere russiske kvinder oppe at diskutere på Potsdamer Straße. Den afrikanske fest var interessant; hver uge hylder de et nyt afrikansk land, og i går var det Sierra Leone. Der var altså 80% sierraleonesere (?), og jeg fik snakket fransk og spist afrikansk mad. Chris og jeg var meget meget hvide og en anelse ydmyge, mens vi sad i VIP-loungen og spiste det afrikanske mad og kiggede på imponerende danseevner på det fyldte gulv. Musikken var også fra Sierra Leone. Da vi gik ud kl fem, blev vi nærmest tvunget af de store securitymænd til at skrive vores e-mails ned, så vi nu har eviggyldigt VIP-adgang til klubben. Spændende!
Bülowstraße U-bahn
Potsdamer Platz.
Leipziger Straße.
Brandenburger Tor-toppen.
En af 'vifterne' (i mangel af bedre ord), der pryder fjernsynstårnets fod som en slags vinger...
På den afrikanske klub var VIP-området opkaldt efter Obama, og hvis man kigger godt efter, er det også hans billede, der hænger på væggen i det forjættede land.
Min morgenmad i morges. Overskud: ingen jakke, ud i forårsvejret og købe ind. Gik gennem Kreuzberg med en massiv pakke toiletpapir og skammede mig (næsten) ikke over det.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment