3th

Jeg har ikke boet i København siden august 2008. Og alligevel har jeg. For gennem weekender hjemme fra Journalisthøjskolen, weekender hjemme fra Berlin og halve og hele sommerferier har jeg altid haft et sted, jeg kunne sove. I Chris' lejlighed. Tre værelser, der alle føles som mit andet hjem, uanset hvor mit første har befundet sig. Hver gang, jeg tropper op med armene tunge af at slæbe på tasker, er jeg hjemme, så snart jeg ser vindueskarmen med billeder, spåkopperne i loftet eller det runde bord i stuen, hvor vi altid sidder med vores computere og arbejder - eller spiser middag med de andre. Chris og jeg har vores faste ritualer, når jeg er her; vi skal altid have morgenkaffen på Kaffebar, og så henter vi altid thaimad fra rundt om hjørnet. Det er her, vi ser mærkelige franske film fra 1950erne, mens vi spiser skumbjørne. Det er her, man må låne symaskinen og sy ude i køkkenet. Det er her, vi skummer varm mælk til stempelkaffen. Det er her, der bliver grint og snakket arkitektur. Det er her, vi laver mojitos, inden vi fester på både eller i Kødbyen, og det er her, vi spiller mikado og spiser fiskefrikadeller. Lejligheden er lys, smuk og rummelig på flere måder. Og så er det her, Chris bor, og det er jo næsten det bedste ved det hele.