Man skal ikke sige, at det er dejligt vejr, for så skifter det om. Efter en solrig weekend har vandet således løbet ud af den københavnske himmel, som er hvid som glasur. Jeg sidder i Chris' lejlighed, Vesterbro larmer sagte nede på gaden, og jeg har hentet kaffe fra yndlingsstedet på Enghave Plads, hvor jeg småsnakkede med den store mand med skægget - ganske som jeg plejer. Så selvom Berlin er mit hjem, har København også sine gode ting. I går forlod jeg en snorkende hund i en kurv i Fredensborg (det må være rart at kunne sove regnvejrsdagen væk), spiste aftensmad med Tine på Nørrebro, og i morges cyklede jeg så gennem regnen til Vesterbro. Nu skal der skrives. Og slubres kaffe fra koppen i pink. Og så krydser jeg fingre for, at himlen slukker for vandet inden længe og lader lyset skinne i stedet for.
1 comment:
Du har ret. Man skal ikke blive for optimistisk, for så åbner himlen bare for sluserne.
Post a Comment