19 July 2011

Berlin 1 år


For præcis et år siden var der 36 grader i Berlin. Jeg havde sovet hele turen fra Danmark til Berlin i min fars bil, og klokken var mellem 11 og 12, da de vinkende fra bilen efterlod mig i min nye by. Jeg stod på brostenene på Eugen-Schönhaar-Straße, jeg havde aldrig været der før, men pludselig følte jeg mig fuldstændig hjemme. Solen sved, og jeg havde et ubestemt kapitel foran mig, som virkede stort, smukt og dragende. Jeg gik en tur i mit nye område, i min nye by, købte en blå bubblegum-is på Kollwitzplatz, satte mig på en bænk og kiggede på mennesker. Det hele var stærkt og overvældende, og jeg følte mig meget lille. Nu er et år gået, og det er ingen overraskelse, at det hele ender på lørdag. Jeg er ked af det og føler, at min hud bliver revet af hver eneste dag i lange, smertefulde tag. Jeg holder op med at klynke over det nu, tager mit kamera over skulderen og begiver mig ud i min by for at sige endnu et farvel.

1 comment:

Lou said...

Åhh kan godt forstå at det er lidt vemodigt. Jeg har også altid svært ved at tage hjem derfra og kan forestille mig at det er endnu værre efter et år, hvor Berlin rigtig er kommet under huden!