02 July 2011

Tusind

AnCa har besøg i weekenden, så vi var fire danske piger, der i fint skrud troppede op foran en jerndør under Friedrichstraßes jernbanespor. Vi havde nemlig besluttet os for at vende ryggen til Berlins slidte Neukölln barer med vintagemøbler, billige drinks og krølhårede mænd og i stedet besøge det elegante og dekadente for en aften. Hvor mænd har penge og vådt, tilbagestrøget hår, nystrøgede skjorter og spidse sko, og hvor kvindernes kjoler glimter og hælene er 15 cm med røde skosåler. Vi tog på Bar Tausend. Alene indgangen var €10, og det kostede drinksene også (uhørte priser i Berlin!). Som blev lavet bag den sorte bar af mænd i uniform, mens man spejlede sig i loftet. Stedet var formet lidt som en cylinder, og for endevæggen var et stort lysende 'øje', som kunne lede tankerne hen på en minimalistisk Olafur Eliasson. At vi skred efter en time for at drikke €3,5 Piña Coladas på Torstraße er en anden historie...

Billigere drinks....

2 comments:

Michelle said...

Ihh sikke en herlig blog du har dig! Hvorfor er det lige, at jeg først har fundet den nu? Tror da lige jeg vil bruge lidt tid på at snuse rundt herinde ^^ Go sommer!

karen sofie said...

Tak skal du have! Du har lige et par uger endnu, inden jeg siger farvel til Berlin - god surfing :) Og god sommer!