Karl-Marx-Allee

Gaden, som jeg altid tager mine gæster med til, fordi man ikke kan være i Berlin uden at cykle ned ad DDRs pragteksemplar på byplanlægning. Gaden, som jeg tit er cyklet ned af med øjne på stilke for at få alle detaljer med, og hvor et andet DDR-monument, Fjernsynstårnet, altid venter forude som et sølvskinnende pejlemærke. Gaden, som er 89 meter bred og næsten to kilometer lang og bygget i 1950erne for at komme 2. verdenskrigs udbombede bygninger til livs - og demonstrere DDRs socialistiske visioner, selvfølgelig. Her er den.

 Disse to kom forbi, mens jeg stod og fotograferede, og stillede sig op til et photoshoot.

 Skønhed.

 Gaden hed oprindeligt Große Frankfurter Straße, inden den hed Stalinallee og siden Karl-Marx-Allee. Efter murens fald har man diskuteret frem og tilbage om, hvorvidt gaden skulle gå tilbage til sit første navn, men det er aldrig blevet til noget. Karls buste kigger ud på Strausberger Platz i begyndelsen af gaden, når man kommer fra Mitte.

 På stykket mod Mitte findes et par af disse rigtig rigtig fine bygninger. En af dem huser Café Moskau, som jeg skrev om forleden, mens der i denne er en bar, der hedder Babette.

 Overfor Café Moskau ligger et andet arkitektonisk vidunder, Kino International.

 Endnu en af de fine kassebygninger. Denne huser et galleri.

 Strausberger Platz med det store springvand.

 Hver gang jeg ser et menneske over 20 år på Karl-Marx-Allee, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om de er vokset op i DDR. Især når det er ældre mennesker som kvinden på billedet. Har hun gået ned ad boulevarden en milliard gange før?