Tænk, at det allerede er d. 1. juli. Det siger man næsten hver måned, men for mig er det virkelig skræmmende, at det er blevet juli så hurtigt. Det betyder, at der kun er 22 dage tilbage af eventyret, og de dage kommer til at være ovre ved et knips med fingrene. Denne første dag, begyndelsen på enden, blev tilbragt med Nina. Hun serverede morgenmad på altanen på 8. sal med udsigt til uendelige skyer og en larmende by for fødderne. Herefter gik vi på teknikmuseum - kedeligt - og spiste pizza to steder; både på WAU ved kanalen og på det canadiske sted om hjørnet fra min lejlighed. Vi nåede også at købe gaver til hendes nyfødte lillesøster og gå forgæves efter ny cykel...
Fotografen, der ikke vil fotograferes...
Når man bor på 8. sal, har man også elevator. At der så åbenbart er små tyrkiske drenge, der tisser i den, er en anden sag. Især når moren står ved siden af og med et skuldertræk bare siger: "Børn...", når man som forbipasserende taber munden på gulvet.
Teknikmuseet var kedeligt. Det vidste jeg også, det ville være - er ikke den store fan af fysik, og det hele var skrevet på tysk og fuld af børn. Der slår Experimentariet altså Berlins pendant med flere længder...
Mine seneste solbriller har mange fans.
Fin rød skrift på Hau2.
En canadisk elg kigger på pizzaspisere.
No comments:
Post a Comment