20 July 2011

19072011

Min et-årsdag med Berlin brugte jeg på Köpenicker Straße. Den strækker sig fra Schlesisches Tor ved Friedrichshains hage og hele vejen til Mitte. Den går langs Spree og har været fuld af industri, men det meste er lukket ned, og gaden gennemgår konstant forandring med kraner, glashuse der knopskyder, og små huller ud til vandet, hvor bygninger plejede at stå. Men det er ret interessant at cykle fra den ene ende til den anden, og her er, hvad jeg så:

 Startede dagen med kaffe på Graefestraße, hvor jeg sagde farvel til Sigrid, som tog hjem til Sverige samme aften.
Gik hjem ad Müllenhoffstraße. Selvom gaden ligger lige ved siden af min egen, var det første gang, jeg gik der. Kom blandt andet forbi bygningen her ovenover, som tilsyneladende er et plejehjem. Fancy!
 På Köpenicker Straße ligger Kiki Blofeld, som er en af strandbarerne ud til Spree. En af mine allerbedste aftener i byen sidste sommer foregik delvist her, hvor vi bl.a. fik hele dansegulvet til at danse limbo under mit halstørklæde...
 Den lidet spændende indgang til Kiki Blofeld...
 Elevatoren var på vej op, da jeg tog billedet. Smukt med den brune og den blå farve - og så vinduerne...!
 Fandt denne lille 'balkon' ud over Spree, hvor jeg havde udsigt til Fjernsynstårnet i det fjerne og strandbaren Badeschiff på den anden side af vandet.
 I baggrunden ses broen, der forbinder Friedrichshain og Kreuzberg. Den er lidt borgagtig og ret fin, og U1 kører henover den.
 Muren bliver til penge på denne væg.
 Denne mur er ret berømt og ligger i Schlesi-enden af Köpi, som Köpenicker Straße hedder i daglig tale. Foran muren er et stort område, hvor græsset har fået lov til at gro, og som de unge forcerer for at sætte sig helt ned til vandet med en øl og se bådene sejle forbi.
 Broen igen.
 Bonjour Tristesse.
På Falckensteinstraße har HuskMitNavn sat sit præg på en mur.

2 comments:

Ditte said...

Seje mure, du dér har fundet!

karen sofie said...

Det vrimler jo med dem hernede!