21 July 2011

Pakning


Pakker så småt. Har heldigvis ikke så meget materielt, der skal pakkes ned, men det er stadig lidt underligt at gå og finde ting i bunden af skabet, jeg ikke har set siden Prenzlauer Berg. Som en lille nissemand, jeg havde stående på mit bord i december. Udenfor regner det, og lyset er gråt. Jeg hentede kaffe fra den gode bager, og mine tæer fryser, så jeg går omkring i lejligheden i mine næsten nyindkøbte russerfutter med blød uld indeni. Françoise Hardy synger viser til mig på fransk, og det hele er lidt lækkersørgeligt.

3 comments:

Ditte said...

Lækre futter!
Vil du egentlig fortsætte bloggen, når du kommer hjem?

Ditte

karen sofie said...

Tak!
Jeg prøver til at begynde med, men det bliver unægteligt lidt en anderledes blog, når man ikke har fremmed-by-brillerne på. Så må vi se, om folk falder fra, når det bare handler om kedelige København :)

Ditte said...

Hehe ja, men måske ser dine øjne noget i kedelige København som andre ikke gør... Jeg læser i hvert fald stadig med.