Vi smeltede væk i dag. 36 grader = Meliss og KS har vraltet fra skygge til skygge. Fra Domino og kortspil på Kollwitz Platz til en café på Winsstrasse (P-Berg). Hvor vi fik verdens mindste is:
Der er altså to kugler... Bagefter raslede vi ned i Mitte på C/O Berlin - et fotomuseum i en gammel postbygning. Virkelig fed bygning, som mistede sin ene ende under 2. Verdenskrig. De har restaureret den tabte del, så der nu er en mørk og en lys del af bygningen. Indenfor er der afskallet tapet og knirkende gulve. Og 5-6 meter til loftet. Der var ingen aircondition, så vi listede fra blæser til blæser:
Vi lagde os ud i deres gård, hvor der var et smukt loft og lidt skygge.
Berlin er glad for neon, og det ser cool ud. Her et billede fra Oranienburger Strasse, hvor C/O Berlin ligger. Nu er vi krøbet i skygge i lejligheden. Der er stadig mindst 30 grader udenfor, så vi venter lidt med at gå i parken med øl.
Lige et sidste billede - på vej ned til caféen på Winsstrasse så vi en butik med kurve. Og kun kurve. De havde lavet kurveinstallationer ude på gaden, bl.a. denne hestecykel:
No comments:
Post a Comment