Et strømlinet lånerkort. I dag var jeg på Staadtbibliothek, der som alt andet ligger lige om hjørnet fra lejligheden. Deres engelsksprogede afdeling er bestemt ikke i høj kurs - den begrænser sig til en enkelt reol og er ikke blevet opdateret de sidste tyve år. Bøgerne både ligner og lugter af 80'erne, og man skal lede godt gennem stakken, før man finder noget, der ikke har et udseende som Danielle Steel. Jeg pakkede min hjemmelavede seddel væk - den reol har aldrig set skyggen af Paul Auster eller Siri Hustvedt, så jeg fandt en William Faulkner inde bag de farverige omslag.
På vej hjem tog jeg en omvej for at se, hvad der ligger bag mit neighbourhood. Bygningerne var tunge og betonfyldte, og menneskerne lidt triste. Jeg gætter på, at Prenzlauer Bergs in-crowd ikke er nået dertil endnu. Men et stenkast fra min gade fandt jeg et ret fedt lille sted. Jeg tror, det engang har været et teater (teori udelukkende baseret på navnet), men det var ret cool:
1 comment:
[...] befandt os på West Side Theatre, som jeg tidligere har skrevet om. Et sted lige om hjørnet fra min lejlighed, der ikke rigtig vil afsløre, hvad det har været. Jeg [...]
Post a Comment