Jeg tror nogle gange, at Berlinerne synes, det er mærkeligt at have en dansker farende rundt og råbe 'oh my god, this is SO cool!' hvert 5. minut. Men jeg har aldrig været til en fest i København, som blev holdt i en kælder, og hvor den eneste ind- og udgang var gennem en kælderskakt... Hullet var omkring en kvadratmeter, og så var der sat ølkasser frem som en slags trappe.
Her kan man se det lidt... Jeg tog afsted sammen med Barbara og Ruben, og da vi kom op på Hermannplatz med U-bahnen, var der en, der råbte: 'You're the ice cream girl!' til Barbara, og så vidste vi, at vi var på rette vej. Da vi kom ned i kælderen, var det da også Barbaras isspisende ansigt, der, blæst op på væggen, var det første, der mødte os.
De forklarede, at der havde været et teknisk uheld med nogle af videoerne, deriblandt min. Derfor var der kun fire-fem videoer, der blev spillet hele aftenen i stedet for de 10-15, der var planlagt. Blandt andet også denne ældre dame:
Fordi vi jo var 'ice cream celebrities' drak vi gratis hele aftenen og kunne hele tiden gå op til dj-søskendeparret og få gin & tonics. Dejligt!
Vi indfandt os i en ret ødelagt sofa, der var det eneste, man kunne sidde på, og fik hurtigt samlet os en skare af franskmænd og tyskere, som vi snakkede med. Desværre blev Ruben for fuld og ville hjem allerede halv tre, men festen var virkelig sjov, og jeg kan endnu engang bare fastslå, at jeg elsker denne by!
Barbara og Ruben havde brugt eftermiddagen på at indspille en rapsang, som vi hørte hele vejen fra Rubens lejlighed og ned til Rosenthaler Platz U-bahn på vej til festen.
Da vi kom hjem til Rosenthaler Platz U-bahn, hvor min cykel stod, mødte vi de her to, som syntes, det var det mest naturlige at sidde på disse tennisting midt i byen og spise deres nat-curry-wurst. Love it!
No comments:
Post a Comment