Efter halvandens time venten blev jeg, via gestikuleren og håndtegn, Berlinerborger. De blev lidt sure, da jeg lod dem forstå, at jeg ikke kunne tale tysk, og at vi altså skulle kommunikere lidt forbi hinanden nogle gange. Især da de så mit danske pas, kom der spørgsmålstegn i øjnene, og jeg kunne lige akkurat forstå, at de sagde, at alle danskere da kunne tysk.
Nu er der altså orden på tingene, og jeg skal have Essie en tur ned til byen for at mødes med en, der hedder Barbara. Hun er Rubens kæreste, og vi skal på museum. Hver torsdag er det åbenbart gratis for studerende at gå på museum efter 18.
No comments:
Post a Comment