03 November 2010

Flammkuchen og sorte skovstuer


Selvom Berlin er blevet kold og blæsende, og efteråret efterhånden har bidt sig grundigt fast, betyder det ikke, at man nødvendigvis er lænket til sofaen indenfor. I hvert fald ikke endnu. Jeg har hørt en del om den berlinske vinter, og jeg glæder mig ikke. Edvina fortalte mig i går, hvordan man fandt proseccoflasker gemt fra før nytår på gaden, da sneen og islaget endelig smeltede en gang i april i år. Av for den.

I går var jeg som sagt i Neukölln på Ringo. Og i dag mødtes jeg så med AnCa - havde ikke set hende siden før Danmark, så der var masser af sladren. Det foregik på Schwartzwaldstuben (sig det hurtigt tre gange...) på Linienstraße. Et mekka for kultiverede turister, der skal smage det rigtige Tyskland. Der blev altså kun serveret sauer kraut, wurst og lignende. Indretningen var dunkelt belyst, men man kunne ane gamle sofaer og dådyr på væggene, og atmosfæren var virkelig virkelig hyggelig. Vi prøvede flammkuchen, som er en slags tysk pizza med en sprød sprød bund, friskost og i vores tilfælde lammestykker og græskar. Med øl til.

Bagefter tog vi på Brunnenstraße og drak chai på en ligeså international café med hipsters fra Europa. Et sjovt sted med en slags trappe, man kunne sidde på og kigge ud over hele arrangementet, som også bød på en open mic-night med skiftende kvalitet.

No comments: