Har vist glemt at berette om min photoshoot fredag. EXB er træt af kun at have haft mænd på forsiden de sidste mange gange, så jeg blev iført russisk pelshue og muffe og skulle fotograferes på et julemarked ved Potsdamer Platz. Jeg er bare ikke nogen særlig god model - og heller ikke vildt engageret omkring det. Så jeg stod og smilede og prøvede at se sukkersød ud foran en karrusel, mens forbipasserende undrede sig over mit outfit. Nina tog billeder, og vi havde Brendan med fra kontoret, som skulle lege min kæreste. For at få mig til at grine naturligt stod han så helt tæt, mens vi drak Glühwein, og hviskede uartigheder i øret, så det hele blev for useriøst, fordi vi glemte at have fokus på kameraet. Men hyggeligt var det, selvom billederne absolut ikke blev cover-material.
Outfittet afprøves i U-Bahn på vej derhen. Jeg låner Ninas gamle digitalkamera i øjeblikket, mens mit eget bliver fikset (har dog ikke fået afleveret det endnu...), og det havde lidt svært ved at 'folde sig ud' - men det så egentlig meget cool ud.
Brendan var en meget bedre model end jeg, men det ender vist alligevel med en Jesus look-a-like på decembers cover.
No comments:
Post a Comment