Jeg fangede en byge (ok, den varede ret mange timer...) på vej hjem fra kontoret, da jeg tog hjem for at transskribere for at få lidt ro. Jeg var derfor helt gennemblødt, og måtte have nattøj og mormor-sokker på for at få varmen. Så sad jeg til gengæld hele eftermiddagen med fødderne på den varme radiator, drak kaffe og transskriberede min musikredaktørs interview med en legendarisk no-wave musiker.
I morgen kommer Cecilie og Sofie, og jeg glæder mig. Jeg har kendt dem HELE mit liv (hvilket siger lidt, når jeg har boet et sted længst i seks år). Derfor er vaskemaskinen i gang med at vaske håndklæder, og jeg vimser lidt rundt og rydder op. Jeg er mildest talt fattig, da jeg kun har 375 kr på kontoen (interessant...), så jeg har spist, hvad jeg kunne finde i køleskabet. Det blev lidt improviseret æggesnask med revet squash, avocado/cremefraichesnask med spidskommen og broccoli. Mums.
No comments:
Post a Comment