Til februar skal jeg til Israel. Til den tid vil det være fire år siden, jeg var der sidst. Alligevel tænker jeg tit over den rejse, 7 dage, der har været den største i mit liv. Denne gang skal jeg ikke køre rundt i tåregas i Bethlehem, snakke med oprørsgrupper i en flygtningelejr i Nablus eller slikke sol på et hustag i Jerusalem. Jeg skal besøge min faster, som bor i en skurvogn ude i ørkenen, helt nede i Israels spids. Jeg skal se en anden side af det land, der ikke er større end Jylland, men som alligevel er konstant i betændelse. Gud, hvor jeg glæder mig!
No comments:
Post a Comment