10 November 2010
Jesus 2010
Nej, jeg er ikke blevet religiøs. Jeg arbejder på en historie om en gruppe mennesker i Berlin, der missionerer for, at berlinerne skal lære Jesus at kende. Noget, jeg ser som lidt af en mission i en by, der er meget lidt religiøs, og som generelt gør, hvad der passer den. Alligevel var det ret interessant at tilbringe to timer med grundlæggeren af Jesus-gruppen, manden med læderbukserne fra søndagens indlæg. Han havde egentlig nogle ganske fine synspunkter om at acceptere folk og gøre godt i verden, men der er bare stadig noget ved folk, der er religiøse ud over alle grænser, jeg ikke helt forstår. Hvorfor gå så meget amok i Jesus - Jesus på twitter og facebook, møder hver eneste aften for at diskutere, hvor fantastisk Jesus var, og hvordan man bedst muligt kan lære alle, at Jesus er vejen frem? For mig er det mere en personlig sag, men det er nok en længere diskussion.
I hvert fald fik jeg to blade med fra mødet - det øverste med, ja, en Jesus-lignende person på coveret er om bevægelsen, 'Word' er det Nye Testamente i magasin-form. Fikst.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment