18 December 2010

23

Sådan ser dagen ud. Har ikke tænkt mig at stå ud af sofaen lige foreløbig. Vågnede kl 13 med en raspende hals - jeg fejrede min fødselsdag i går og endte med at miste stemmen. Men åh, det var en skæg dag! Hele redaktionen brød ud i 'Happy Birthday', da jeg trådte ind af døren. Senere spiste jeg virkelig god middag med Marlene, AnCa og Jonas nede i Neukölln på en restaurant med kufferter på væggene, og hvor vi fik serveret muslinger og brød som appetizer...! Jeg endte med at komme en time for sent til min egen fødselsdagsfest, som blev holdt på en bar i nærheden med et koncept, der hed 'borde og stole står bare, og så kan i hygge jer'. Her fik jeg sunget fødselsdagssang af menneskerne, jeg kender i Berlin, da klokken var 23.59, inden vi senere gik hen på den hemmelige bar, Fuchs & Elsters. Det er den, som er helt tom, og hvor man ikke må sige noget. Så bliver man ført hen til en trappe i baglokalet, der fører ned til kælderen, hvor der så er fest i tre store rum. Her blev vi til hen på morgenen, hvor vi fandt et bageri og tog U8 hjem til søvnen. I dag skal jeg fejre, at jeg ikke behøver at arbejde, og så skal jeg til fernisering i aften med Nina og Alex fra arbejdet, der udstiller deres fotografier i en vintage-butik i Friedrichshain. Måske man skulle tage en blok og en kuglepen med, så man kan kommunikere med folk, når nu stemmen svigter. Her er i hvert fald nogle glimt fra i går:
 Pika Pika på Sanderstraße 14 i Neukölln er lidt dyrere end resten af Berlin (€15 for en hovedret), men virkelig lækker. Meget fint touch med muslinger (eller er det østers?) som lille vorspeise...
 På vej hen til fødselsdagsfesten, fandt vi en indgang til en park, der var prydet med to kæmpestore, dekorerede frøer.
 Julian købte champagne til alle, inden vi gik fra den første bar.

No comments: