13 December 2010

Cigaretfabrik

I dag tog vi tilbage til cigaretfabrikken Garbàty for at se, om vi kunne undgå de håndværkere, der arbejdede der, da vi var der i torsdags. Det kunne vi godt. Vi hoppede ind af et åbent vidue og gik hviskende rundt og tog billeder. Udenfor var sneen i færd med at smelte, så det dryppede ned på plastik i gården fra flere meters højde i en ret sej, lidt afrikansk inspireret rytme. Men pludselig var der en telefon, der ringede fra et andet sted i bygningen, og selvom vi havde lovet hinanden bare at være cool, hvis vi blev opdaget, kom vi ret hurtigt ud af bygningen efter det. Men vi nåede at få nogle få billeder, selvom bygningen uden tvivl har været meget mere spændende, inden den blev klædt i stillads og flænset op af håndværkere.

No comments: