06 December 2010

Interview

Skod billedkvalitet - undskyld undskyld! - stadig ingen reparation af normalt kamera (måske fordi jeg venter og ser, om der ligger et nyt under træet d. 24...) I dag har jeg været i Charlottenburg, på Kurfürstendamm, og interviewe en legendarisk dokumentarfilminstruktør. Om det var hans legendariske status, hans 80 år eller en træthed af at svare på de samme journalistspørgsmål ved jeg ikke, men han havde sådan et 'jeg æder dig lige om lidt'-udtryk. Øjnene var køligt afventende, og kropssproget viste alle tegn på, at han virkelig ikke gad sidde der. Jeg sad der med en journalistkollega fra en eller anden tysktalende hjemmeside, som var verdens mest irriterende person og et klassisk eksempel på, hvorfor mange mennesker hader journalister. Da vi mødtes udenfor hotelværelset, hvor vi skulle co-interviewe Frederick Wiseman i en halv time, udvekslede vi selvfølgelig redaktioner og small talk. Han startede med at grine og råbe 'Åh, jeg er imponeret over, at Exberliner stadig er her! Jeg mener, hvor mange gider virkelig betale penge for at have Berlin på engelsk?'. Under interviewet, hvor vi havde aftalt at skiftes til at stille spørgsmål, blev han ved med at stille mere end et af gangen og fornærmede kilden ved nærmest at sige, at han kedede sig under hans film, og at han ikke forstod, hvorfor han havde lavet den, som han havde. Lad os bare sige, at Frederick Wisemans attitude ikke forbedredes... Mærkelig oplevelse, men der kom vist et meget godt grundlag for et interessant interview ud af det. Og så har man fået endnu et indblik i den underlige journalistverden.
 Meget stor lampe i lobbyen på det hotel, hvor jeg interviewede.

No comments: