Aftenen i går endte på Kaffee Burger i en døs af gin&tonics og gråd, kys og drama (fire danskere og en tysker skaber åbenbart en usikker konstellation) - jeg var dog rimelig meget udenfor det hele, men skulle trøste og hente folk. Nina, som havde stået for gråddelen, blev derfor og sov hos mig, og hele dagen har vi ligget og set 'Sex and the City'. Udenfor har vejret været smukt, lige en dag man skulle have brugt på at gå en lang tur. Udeliv må blive i morgen, når jeg skal stå i en stand på et loppemarked for Exberliner i to timer - det skulle blive -20 grader, så det bliver sikkert virkelig skønt. Aftenen i aften skal derfor bruges på at lave uro'er, som jeg skal sælge i Exberliners navn.
No comments:
Post a Comment