Det er fredag aften, og jeg er hjemme. Det gør jeg efterhånden en af dagene hver weekend - et velkendt koncept før Berlin, men hernede nyt og anderledes. Sommernætternes udforsken og festerier er gået lidt i vinterhi. Eller egentlig kom jeg jo kravlende hjem kl 8 onsdag morgen, men stadig...
Aftenen er blevet brugt på omelet og huslige ting. Ville gerne have ryddet op, men det blev ikke rigtig. I stedet dekorerede jeg min væg med de virkelig flotte tarotkort, jeg vandt i pakkespillet til julefrokosten i tirsdags. Og hang fine hjemmelavede silkeengle (folk ynder ellers at kalde dem spøgelser...) op i vinduet. Om lidt rydder jeg mit skrivebord op og giver mig ellers til at arbejde lidt (næste uge er printweek......). Jeg skammer mig helt over den dårlige billedkvalitet på min telefon, men det er altså det eneste, jeg kan tilbyde, når jeg ikke låner Ninas kamera. Undskyld.
No comments:
Post a Comment