Berlin Music Week

I denne uge summer Berlin af finurlige lyde, tunge beats og en del latter og høje hyl. Byen holder musikuge (derfor le grand final i weekenden med Berlin Festival), og hver dag er der tusind forskellige events, man kan slæbe sig selv rundt til. Det er lidt irriterende, at man så er ved at begrave sig selv i arbejde på Exberliner og altså må arbejde over og ikke komme nogen vegne.

Jeg lod dog arbejdet passe sig selv, da jeg hastede til Kreuzberg i aften for at mødes med AnCa og Marlene (som vi mødte til dansker-eventen sidste uge) og drikke cocktails og spise mexikansk, inden vi tog til Nordic-aften. På spillestedet Columbia var der nordiske bands, der spillede som en del af en Popkomm showcase, hvor agenter og andet godtfolk kan komme og opdage nye talenter. Showcasen varer to dage, og vi skal også derhen i morgen. I aften spillede bl.a. danske Fallulah og Vinnie Who. Stedet var derfor pakket med danskere, og det var næsten som en aften på Vega. Vi oplevede Fallulah smide en gæst ud, fordi han råbte for meget, og Vinnie Who overraskede positivt, da han satte gang i de stive tyskere og sendte sin falsetstemme ud i natten.

Jeg forlod festen kl 23, da jeg skal have skrevet en artikel færdig, inden jeg kan gå i seng. Vi har virkelig meget at lave! Jeg har lige vinket til mine genboer, der sidder på deres altan svøbt i tæpper og griner og drikker vin. Ville åbne mine vinduer for at køle lidt ned efter de 7 km hjem fra Neukölln, og så vinkede de ivrigt ned til mig. Hyggeligt!

 Dette bord forlod jeg meget modvilligt, da jeg skulle skynde mig afsted fra arbejdet til Kreuzberg. Grunden til de fine bagværk var en farvel-te-fest for de gamle interns. Tilsyneladende får man kun lov til at få en anbefaling med fra stedet, hvis man kan bage godt...

 Marlene og AnCa

Fallulah var lidt sløj (som i at hun var syg...), men var alligevel ikke bleg for at headbange og altså ganske køligt smide en mand ud, som ellers applauderede heftigt og prøvede at sætte gang i publikum ved (med en distinktiv dansk accent) at råbe: 'Come on, you fucking Germans!' - det virkede altså ikke...

 Mere frisk var Vinnie Who, som dansede rundt og sendte glade vibrationer direkte ned til det (danske) danselystne publikum. Kendte ham ikke vildt godt før, men live var hans diskoinspirerede numre vidunderlige!

Alexplatz by night. En mand cyklede forbi mig med et bredt grin, da jeg tog det her billede (han syntes måske, Fjernsynstårnet efterhånden er blevet gennemfotograferet...?)
Jeg vil prøve at opdatere bloggen så meget som muligt de næste dage, men jeg får ret travlt. Arbejde hele dagen, musik om aftenen - og fredag skal jeg højst sandsynligt være EXBs reporter fra Berlin Festival. Hvorfor jeg ikke kan sige det med helt absolut sikkerhed, er fordi tingene generelt styres lidt loose på magasinet, så man aldrig helt ved, hvad man har, og hvad man ikke har. Om ikke andet kan jeg rapportere om stort og småt festivitas her på bloggen. Schöne nacht!