... blev tilbragt til Exberliners Music Showcase på Kaffee Burger i Mitte. Tre bands spillede, som bladet havde sat fokus på i septembers Music Issue, og vores excentriske musikredaktør dj'ede under sit fuldskæg og store, sen-70'er briller. Jeg hang ud med Exberliner-folk, men de tog alle tidligt hjem, så jeg fik Ruben, Max, Julian og nogle af deres venner til at komme. Da der var dødt på dansegulvet, stod jeg så og dansede robot med Ruben og Max, som er over to hoveder højere end mig, og fyldte det hele... Vi trak ned til en cocktailbar længere mod Rosenthaler Platz, hvor der var ligeså dødt, og hvor jeg således fik en svingom med Ruben midt imellem de runde caféborde inde midt i baren. Mærkelig aften!
I dag er det en velsignelse at vågne op til strålende solskin og en vagt, der først begynder kl 14. Morgenmaden er dermed blevet indtaget langsomt og i selskab med voldsomme problemer i slænget i 'Beverly Hills 90210' (stoffer, indbrud og jalousi over en dramalærer...)
På mandag kommer Chris og skal være i Berlin i to uger for at lave arkitektur - jeg glæder mig som en sindssyg!
Fotomæssigt var det en slow night i går - jeg fik ikke taget billeder af det sjoveste, men her er lidt fra begyndelsen af aftenen:
Medpraktikant Nina og Alex fra marketing
No comments:
Post a Comment