03 September 2010

DDR-bar + veggieburger



Friedrichshain: Hidtil ikke så velkendt territorium for mig, men efter i går vil det helt sikkert komme højere op på min going-out-liste! Jeg mødtes med Nina, den anden praktikant, og efter lidt tids gåen omkring uden at finde et rigtig godt sted, spurgte vi nogle på gaden, om de kendte et godt sted. Vi faldt i snak, og de to brødre (en af dem en journalist for en Berliner-avis) kom med os og endte med at vise os et virkelig fedt sted; Dachkammer på Simon-Dach-Straße. En bar i full-blown DDR-stil med tunge, russisk inspirerede møbler, der har set bedre dage, og mørke tapeter på væggene. Øllene var billige og stemningen rigtig god. Selve stedet er i to etager, hvor øverste etage er inddelt i flere rum, hvor man kan trække sig tilbage, hvis man vil sidde mere privat og ryge over sin white russian... Nogle englændere fra EXB kom og mødtes med os og havde to svenske veninder med, som var helt vilde efter at tage os med i byen. Så efter jeg har været til galleri-fernisering med en af fotoerne fra arbejdet, skal jeg med englænderne og svenskerne i byen i aften. Fun!


Efter barturen tog jeg med Nina hen og spiste en veggie burger, inden cyklen fragtede mig op ad bakken ad Petersburger Straße og hjem.


Mums!

No comments: